Efterskrift

Efterskrift
Status:

På Lager

Pris: 99 DKK
Antal:     - OR -  

Oprindelig pris: 199,50 kr

Den bog, De nu sidder med, er sidste del af Oscar K.s Heisenberg-trilogi, der tæller "Gensyn med Heisenberg”, ”Af Ólafur Kjartanssons optegnelser om den skjulte skrift” og ”Efterskrift – en autobiografi fortalt i 3. person” – de to første illustreret af Teddy Kristiansen.

Da Oscar K. fyldte tres, besluttede han sig for at se tilbage på sit liv og på det, der sker under solen, fordi alt nu engang snart glemmes. Det er der kommet en auto-typo-grafisk roman ud af, som leger både med autobiografien som genre og typografien som grafik.


Typer er grundlæggende tegn eller billeder, der først ved oplevelse, sammenstilling og fortolkning bliver til indhold – og det handler både ”Gensyn med Heisenberg” og ”Af Ólafur Kjartanssons optegnelser om den skjulte skrift” dybest set om.

Ideen er at give det typo-grafiske mening, så det understøtter helhedstanken i sidste del af Heisenberg-trilogien: at være en klartekst til de to foregående dele, som begge på kryptisk vis har handlet om tegn og skrift, som dulgte pejlemærker i et menneskes liv. Det er det liv, ”Efterskrift” forsøger at afdække dels som aftryk på pergamentark med udviskede, ruinøse erindringer og billeder, dels i tekstindholdet og udformningen af tegn og typer, så grænsen mellem grafisk og roman så at sige opløses og for alvor bliver uadskillelig.

Trilogien er baseret på Heisenbergs ubestemthedsprincip, og da det gælder langt ind i bøgernes verden, skal det ikke udelukkes, at der pludselig en dag dukker paralleludgaver op ...

Efterskrift
af Oscar K.; Nono Granero; Anne Rohweder
130 sider delvist illustreret
ISBN 978-87-92320-42-1
Udsendt september 2012

Skriv en Anmeldelse

Dit Navn:


Din Anmeldelse: Note: HTML er ikke oversat!

Antal stjerner: daarlig           God

Indtast veligst koden nedenfor:



Forlaget-Fahrenheit.dk © 2014